|
Sommerferie 2006
D. 09.08.2006
Vi har afgang fra Københavns Luftshavn Kastrup kl. 14.35 med Thai Airways.
D. 10.08.2006
Ankomst til Chiang Mai via Bangkok. Vi skal videre til en lille by der ligger 3 timers kørsel op nord på, så derfor har vi bestilt en chauffr der skal komme og hente os og køre os derop. Han er desværre bare ikke dukket op, men vi venter tålmodigt. Efter et kvarter til en halv times venten kontakter vi en dame i lufthavnen som hjælper os med at ringe til de sted hvor chaufføren skal komme fra, han er bare lige et kvarter forsinket, men kommer , bare rolig :-) Efter lidt mere forvirring, kommer chaufføren og vi kommer afsted mod Pai. Det varer dog ikke så længe, for ret hurtigt skal min morgenmad op igen . Et lille stop og en tom mave, så kan vi fortsætte. Efter en fantastisk flot køretur igennem bjergene ankommer vi til Cafe del Doi hvor der er lidt forvirring fordi de tror at vi skal bo hos dem, men vi har booket på Belle Villa Resort, så vi kører lige lidt videre. Endeligt ankommer vi til det rigtige sted og vi bliver indlogeret i en dejlig Bungalow, med egen terrasse og udsigt til swimmingpoolen og dalen. Vi ser nu ikke så meget på omgivelserne, men mere på sengen, hold op hvor er vi flade. Nå efter 3 timers søvn, så er vi klare igen. Vi har aftalt med Cafe Del Doi at de kommer over til os kl. 17.00 hvor vi skal tale om hvilke ture vi skal ud på. Vi bliver enige med dem om at vi skal tage 2 ture en d. 11.08.2006 og derefter d. 12.08.-13.08.2006. Herefter får vi lidt at spise og så er det i seng.
D. 11.08.2006
Vi bliver hentet kl. 09.00 og tager afsted til floden hvor vi skal sejle på en bambusrafte sammen med en guide. En dejlig tur, men undervejs bliver vi do sendt i land, da de er ved at bygge en dæmning på floden, og derfor skal raften løftes over. Vi kommer videre, og nyder resten af turen. Herefter skal vi ud at ride på elefant, og vi har tidligere redet på elefant hvor man sidder ovenpå en stol, og det er ikke sjovt, men denne gang får vi en mulighed for at sidde direkte ovenpå elefanten, og det er noget sjovere, selvom det er lidt hårdt i benene og bagdelen. Vi kommer op i bjergene og ned igen, hvorefter vi skal ride den ud i floden. Lidt efter spørger de om vi vil lege med vand med elefanten, og naturligvis vil vi det, det er derfor vi er taget derud. Vi kommer til at tabe kampen mod elefanten, den kyler os i vandet 5-6 gange, hvorefter vi lege lidt rundt med den, inden vi skal videre til cafeen for at få massage. Thai massage, det kan anbefales. Man bliver simpelthen mast igennem på stort set hele kroppen, og bagefter har man det næsten som en nyfødt. Vi spiser aftensmad på cafeen og bliver hængende så længe at vi stifter bekendtskab med Thaiers holdning til spritkørsel. Begge vinduer ned og så bare afsted, så sker der ikke noget siger de. Nå men vi kom da hjem i et stykke, så det gik.
D. 12.08.2006
Vi bliver hentet kl. 9.00 og kører op i bjergene for at komme frem til vores udgangspunkt for raftingen. Efter ca. 2 timers kørsel ankommer vi til stedet hvor vi får instruktion i forskellige sikkerhedsprocedurer, og får udleveret redningsvest og hjem. Vi kommer i bådene og afsted derudaf. Vi er kommet i båd med 2 kinesere og en belgisk pige. I løbet af dagen ser vi en masse sjove ting og prøver et par mindre rapids, men ikke noge der er værd at tale om. Godt nok er vi en enkelt gang inde i lidt problemer og mister en kineser, faktisk ved at Jacob skubber ham ud af båden, ikke med vilje, men fordi han heller ikke kan holde balancen. Han kommer dog hurtigt frem til de andre både og venter her på os. Vi kommer også til et vandfald hvor vi skal op og bade i det og mærke det enorme vandtryk der kommer ned fra såden et. Midt på eftermddagen når vi frem til vores overnatninssted, hvor vi skal bo i en primitiv bambus biuak. Det er noget af oplevelse at se mennesker der kan bo så primitivt, og stadig have et pragtfuldt liv. Vi bliver inviteret ind i junglen for at se en grotte, og det skal vi selvfølgelig også have med. Vi bevæger os ca. 50 højdemeter og vel ca. 3 km ind i skoven. Her er der lige pludseligt en klippeformation og her er det tanken at vi skal kravle ned i. Det gør vi også og det går hurtigt dybt ned i jorden, hvor vi til sidst ender med at trække os frem i armene liggende på maven, og være lige ved at sidde fast et par gange, hvilket ikke er en sjov tanke når man godt ved at der er langt til nogen former for hjælp. Om aftnen laver vores guider mad til os og bagefter er der lejrskolestemning omkring bålet, alt imens vi sidder og basker efter myggene. Omkring midnat er vi gået i seng, og selvom det bestemt ikke er mig, så må jeg sige at det var en fantastisk nat at opleve med alle lydene fra junglen.
Toiletterne
D. 13.08.2006
Efter en gang morgenmad i fællesskab, er det tid til at komme i bådene og komme derudaf. Ret hurtigt kommer der mere fart på floden og vi kommer igennem nogle store rapids. Herefter ankommer vi til kilderne, og de er meget varme, så flere hopper og danser i land, for at komme væk fra kilderne. Mens vi er der, støder der endnu en båd til vores selskab, og nu er vi samlet 4 både der skal følges ad resten af turen hjem. Vi spiser frokost ved de varme kilder og derefter i bådene igen og så derud af. Lige herefter kommer der et stort vandfald hvor vi heldigvis ikke skal ind i. Dernæst kommer turens vildeste fald, hvor det går nedad i 3-4 m hvorefter vandet bare står op foran båden. Men heldigvis, kommer vi alle med igennem. Herefter kommer der ca. 15 store og små rapids, inden vi ankommer til afslutningsstedet. Her venter vi i lidt tid inden vi bliver kørt tilbage til Pai. Ca. kl. 18.00 ankommer vi til Pai igen hvor vi tager det mest tiltrængte bad i mange dage.
D. 14.08.2006
Vi slapper af inden vi aftaler med Cafe del doi at nu er det tid at køre tilbage til Chiang Mai hvor vi skal fortsætte vores ferie.
Her ankommer vi til Karinthip Village Hotel hvor vi skal hygge i de kommende dage. Dagen går med at drive ved poolen inden vi om aftnen finder over i hotellets restaurant. hvor vi får noget god thai mad.
D. 15.08.2006
Vi hygger ved poolen dagen igennem, og nyder at holde lidt drive ferie, hvilket ellers ikke er noget vi er specielt gode til. Om aftnen tager vi hotellets bus til natmarked i byen, hvor man kan købe alt, lige fra Gucci tasker til sutsko. Vi spiser på en lille cafe, som viser sig at være placeret lige midt i luderområdet, men hvad man ved jo at det er der selvom den Thailandske regering siger at der ikke findes prostitution i Thailand.
D. 16.08.2006
Idag har vi været afsted på en tur med guide rundt i Chiang Mai hvor vi har set lidt af det klassiske man skal se når man er i Thailand. Vi ahr været i Gems Gallery en kæmpe stor fabrik hvor de laver smykker af alle slags, en hver piges drøm. Silkeproduktion, hvor man kan se laverne spinde og damerne bearbejde det helt fra bunden, hvor det til sidst selvfølgelig sluttes af med et besøg i en butik hvor man kan købe de forskellige ting. Herefter frokost på en gammel møgbeskidt restaurant, men påyt med det, man skal have hele oplevelsen med, og hvad vi er ikke blevet syge af det. Til slut har vi været oppe på bjerget og se et tempel hvor man kan som så mange andre steder i Thailand donere penge til alt, der er absolut ingen grænser, med sådan er det jo bare.
Om aftnen tager vi igen på natmarked, hvor vi får købt lidt forskelligt, inden vi slutter af med at spise middag på en skøn restaurant der ligger ved floden.
D. 17.08.2006, idag er der afgang til lufthavnen hvor vi skal flyve til Bangkok og derfra videre til Cambodia, Siem Reap. Turen til Bangkok går fint, men da vi skal afsted igen, ser jeg at vi skal flyve med propelflyver, hvilket ikke rigtig er min favorit disiplin, men det går nu udemærket. Vel ankommet igennem paskontrol og visum, bliver lokket til at booke en taxa ind til vores hotel, og før end vi ved af det har vi lavet aftale med ham om at han skal køre for os i de dage vi skal være der, men det er nu også en fin pris, 50 dollars for 2 hele dage, det er vist ok. Hotellet vi skal bo på er en drøm, det er helt tydeligt at de godt ved hvad der skal til for at imponere gæsterne, men de er jo så også det de skal leve af.
D. 18.08.2006. Første dag med templerne, spændingen er helt vild stor, og det er velbegrundet for hold op hvor er det imponerende og se dem de er helt fantastiske. Desværre er jeg en klovn og mister mit adgangskort, så det var lige 40 dollars ud af vinduet, for man kan ikke få et erstatningskort, det er bare forfra, men sådan er det. Templerne er det værd, selvom vi er ved at gå til i varmen, det er lige omkring 40 grader varmt i skyggen, og luftfugtigheden er omkring 95 %. Ankor Wat som er det største af templerne, er en vanvittig oplevelse, tænk engang at noget der er så gigantisk kan blive væk i urskoven, det kan man ikke helt forstå, i hvert fald ikke før end man ser nogle af de templer hvor man med vilje har ladet nogle af rødderne blive tilbage, det gør at man bedre kan forstå tingene.
Angkor Wat
Om aftnen tager vi på restataurant og ser show med Cambodiansk dans og kæmpe lækker buffet.
D. 19.08.2006
Igen idag er der templer på menuen, vi skal have set så meget som muligt, men det er ikke helt nemt i den frygtelige varme, men jeg tror at vi får set 3-4 templer inden vi opgiver og tager tilbage for at drive lidt inden vi skal have cambodiansk massage. Det er før ørigt ikke helt dårligt, selvom det er noget hårdere end Thailandsk, men det er helt vildt fedt selvom man kigger lidt når de lige pludseligt står ovenpå din ryg og tramper. Om aftnen spiser vi på den hotellets nabo restaurant, hvilket var lidt specielt, da det åbentbart var en fransk inspireret sted, hvilket ikke er vores favorit.
D. 20.08.2006 Idag går turen retur til Thailand, via Bangkok til en lille bountyø der ligger 300 km syd på. Vi flyver igen med propelflyver, og også denne tur går uden nogle problemer, så måske er det ikke så slemt som man gjorde det til. Vel ankommet til Bangkok bliver vi hurtigt fanget af en mand der viser os vej til taxaerne, og det er jo ikke så nemt at stå at blive stædig og forlange en bedre pris når man bare skal ud af den varme i en fart. Så vi kører sydpå i god fart. Dernede skal vi så finde en båd der kan sejle os over til øen, og selvfølgelig så er vi igen fanget af nogle der ved hvordan man snørrer turister, men hvad vi kommer da standsmæssoigt derover i stor speedbåd, så hvad pyt. Og samtidig aftaler vi at de også skal hente os og køre os til Bangkok når de sidste dage er ovre. Vores lille strandværelse er helt fint, selvom airconditionering er ved at gå hvert andet øjeblik, men det er osgå ligegyldigt, for der er lidt bedre at være herude ved havet.
D. 21-23.08.2006 Vi driver på stranden og ved hytten og laver ikke dagens gode gerning, men hvad en gang imellem skal man nok bare være doven.
D. 24.08.2006 Så er ferien slut og vi skal retur til Bangkok for at i nat flyve retur til Danmark. Vi tager speedbåden til fastlandet, hvorefter vi venter lidt inden vi bliver afhentet og kørt til Bangkok i en taxa. Vel ankommet i lufthavnen skal vi lige have ordnet tingene så vi får pengene for den skat vi har betalt retur, det kan man jo ligeså godt gøre. Af med baggagen og efter at have overstået paskontrollen er vi mere eller mindre ude af Thailand for denne gang. Men jeg tror at vi kommer igen om nogle år, der er lige lidt mere vi skal se derude.
|
|